mandag, september 17, 2007

Én elefant kom marcherende...

Viktor har fået en ny yndlingsleg. Når han stiller sig op med hænderne på ryggen og kigger opfordrende op på én, er det tegn til at elefanterne skal ud og marchere! Og så går turen ellers rundt og rundt om sofabordet, og der er ingen grænse for hvor mange elefanter der kan være med. Så snart man har budt op endnu en elefant kommanderer Viktor "mere!", og trasker begejstret videre med mor og far i hælene (det er nemlig gerne ham der fører an).

Hans forkærlighed for elefantmarch lader til at være en del af en større interesse for ting-der-sidder-sammen-efter hinanden. Han er for eksempel begyndt at lege tog med sine legetøjskurve og sine bamser som passagerer. Eller som togfører, som det fremgår på billedet. Hvad kan det ikke føre til?

Han kunne jo blive lokofører... ;)

Men i øvrigt synes jge ikke så meget det drejer sig om hvor mange elefanter der skal med, som om hvor længe de skal marchere.

Jeg stod nemlig pænt og ventede på, at verset sluttede, så jeg kunne blive den næste elefant i rækken, men så stoppe Viktor op og stirrede på mig som om jeg OVERHOVEDET ikke havde forstået konceptet med denne her leg... og så skyndte jeg mig selvfølgelig at gå med.

Der er jo nok kommer nye regler siden jeg gik i børnehave... ;)

Kommentar fra Blogger Unknown, den 21 september, 2007 16:08  

mandag, september 03, 2007

Sommeren gik

Ups - der gik sommere, uden at vi fik skrevet et eneste indlæg til bloggen. Det skyldes ikke at der mangler noget at skrive om, tværtimod, det er jo derfor vi ikke har haft tid til at skrive.

Vi har blandt andet været 14 dage i sommerhuset, hvor vi fik sat stakit op, så Viktor ikke løber ud foran de farlige biler på vejen. Og som det fremgår af billedet, var Viktor skam også mægtig engageret i arbejdet.

Nu håber jeg at sommerens skriveblokkering er ovre, og vi får sat lidt fut i bloggeriet igen. Vi får nok ikke samlet systematisk op på sommerens oplevelser, men mon ikke der dukker et eller andet frem fra tasken med sommerbilleder i løbet af de næste par uger. Og hvis der er noget særligt I gerne vil høre om, så tager vi som altid gerne mod opfordringer fra vores læsere :-) Hvis der da er nogen tilbage ...

Vist er der da læsere tilbage!!!

Jeg har trofast kigget forbi herinde med jævne mellemrum for at se, om der var dukket noget nyt op (og for at nyde nogle af de tidligere indlæg/billeder).

At jeg ikke har brokket mig over lav-aktiviteten skyldes udelukkende min respekt for børnefamiliers travlhed ;)

Men glæder mig da til at se nye indlæg - I kunne jo evt. nappe nogle af Jannes fine billeder fra Andreas fødselsdag, hvor Viktor også nød godt af hendes nye Porsche.

Kommentar fra Blogger Unknown, den 04 september, 2007 22:45