torsdag, marts 22, 2007

Op å då

Sig mig - hvad laver den unge mand i nattøj på dette billede? Han GÅR!
Faktisk går og går og går Viktor alt hvad han kan i øjeblikket. Vi har talt op til 7 skridt, og 2 x snur om egen akse (stående) ...det var det med balletten... Det foregår som regel med stor åben grinemund ("øhøhø...høhø...") og glimtende øjne. Han glæder sig tydeligvis til at kunne bene rundt i lejligheden for alvor!



Billedet til højre er ikke et trickfoto. Og nej: han støtter sig ikke op ad noget. Sofaen er et populært klatrestativ, som bliver besteget og bekravlet i en uendelighed og i et højt tempo hver aften. Her fungerer den vist som scene.




Nu skal Viktor og sovefanten ind i sengen til spillefanten. Måske synger mor så elefantens vuggevise... I ved den med "nu sover faster, den gamle struds..." ;-). Den ka' vi godt li'.

Jeg er IKKE nogen struds...! *korslagte arme og surmulemine*

Kunne I ikke bare holde jer til Tante Struds? Tanter har den lille fyr jo så mange af, at ingen af dem behøver føle sig ramt, mens han ligesom kun har én faster (i hvert fald fuldblods).

Men bortset fra det, er det jo fantastisk med al den udvikling.
Jeg kan næsten ikke vente med at komme og se ham igen (som om jeg nogen sinde kan det... ;)).
Men det bliver jeg vel nødt til, da jeg har en del aftaler... men måske man kunne kigge forbi i løbet af lørdag formiddag?

Kommentar fra Blogger Unknown, den 22 marts, 2007 14:05  

Lørdag formiddag er far til frisøren, og mor og Viktor derfor alene hjemme. Så mon ikke de gerne vil have besøg?

Kommentar fra Blogger Jacob S, den 22 marts, 2007 18:26  

Narj, faster er i hvert fald hverken gammel eller struds... Men den lille muffe har jo så mange tanter, at han ellers kunne bruge resten af natten på at spekulere på, hvilken tante der nu var tale om. Og så er det da en kompliment at indgå i en godnatsang, som jo er en indledning til søde drømme... (om Rikke iført lang hals og fjer ;-)).

Kommentar fra Blogger Mette, den 22 marts, 2007 21:12  

...og nu har jeg jo været forbi og set det lille pus. Der er ingen tvivl: Knægten går, og han gør det mere og mere sikkert og flere og flre skridt af gangen.

Allerede i fredags havde han fordoblet sit antal "skridt i træk, som blev talt og registreret af familien" og var dermed nået op på fjorten-femten stykker!

Han øver sig tydeligvis flittigt hver dag, og det varer såmænd ikke længe, før han er absolut over det hele, o gendnu hurtigere end før... ;)

Kommentar fra Blogger Unknown, den 28 marts, 2007 21:59  

onsdag, marts 21, 2007

Ekspedition til Fyn

Vi har jo ikke fået hverken skrevet om, eller udbredt billeddokumentation omkring vores familietur i lejet bil til Fynsland forrige weekend. Det er en fejl som flux vil blive rettet op, for det var en tur med hele to stop som vi havde glædet os til:

Første stop var grandkusine Cecilie + forældre i Odense. Naturligvis måtte vi først i Odense Zoo. Viktor var en smule træt ovenpå køreturen og sov fra både søkøer og gråspurve...men pyt, for han vågnede op da vi nåede Antarktis & O.Z.'s hovedattraktion: kejserpingvinerne og deres kæmpe uldtotunger ...og til den obligatorisk fotografering af poderne. Div. fotos af søkøer og hele gruppen bliver ikke publiceret, da ingen af førnævnte kunne stå tilstrækkeligt stille på billedet til at muliggøre vellykkede fotos. Men de øøøøndige børn kan man jo altid regne for skudsikre.

Og så dog... da de slap ud af klapvognene og så det vandland, som Linda havde indrettet til dem i badekarret - med lige mængder legetøj og vand - var de næsten også umulige at fotografere. Cecilies mål var at komme op at hænge i vandhanen (far Kenneth kæmpede en brav, våd kamp), mens Viktor var opslugt af et ringe-på-pind-projekt. Dette er det eneste af mange billeder, hvor begges ansigter kan ses. Det var vist skægt!

Andet stop var Oldemor Inger på Sydfyn, som Viktor ikke havde set siden han var knap en måned gammel, fordi Fåborg ligger lidt væk fra alfarvej. Viktor fik nogle dejlige trædyr med hjem (som han stadig bruger meget tid på at putte i bægre og tage op igen), og et ring-spil at lege med, så han holdt sig mod forventning helt væk fra den ellers spændende bogreol (han sætter stor pris på bøger...desværre stadig på en lige lovlig håndfast måde). Så vi havde en rigtig god eftermiddag alle fire, hvor vi nåede både at spise frokost, drikke eftermiddagskaffe (Viktor fik - ligesom os - en stor jordbærkage), og at gå en lille tur i Fåborg havn. Viktor ville gerne have ringet og fortalt oldemor, at han var kommet godt hjem, men måtte nøjes med at sende en hilsen via sin mor, da han faldt godt og grundigt i søvn i autostolen på vej hjem... klokken var pludselig blevet mange. Så han må ringe og sige "ej-ej" en anden dag.