mandag, oktober 02, 2006

Tand på vej!

Stort set lige siden vi kom hjem fra hospitalet med Viktor har familie og venner spurgt, hver gang Viktor var blot en smule utilfreds, "Er han ved at få tænder". Og i princippet har han jo været ved at få tænder lige siden han blev undfanget, men det er nok ikke det spørgerne har tænkt på. Men nu er den første her - 100% sikkert!

Man kan ikke se den endnu, men hvis man mærker efter med en finger stikker der en helt tydelig lille spids frem af gummen i Viktors undermund. Og ja, det er åbenbart i undermunden han får sin første tand. Normalt kommer de først i overmunden, men det er ikke decideret unormalt at de kommer i undermunden først.

Da man som sagt ikke kan se noget endnu, har jeg valgt at garnere indlægget med et billede fra forrige weekends tur til Sverige - måske det sidste billede af Viktors tandløse smil?

6 Kommentarer:

Anonymous Anonym skrev...

Selvfølgelig følger Lille Viktor ikke standarden for normale børn. Han er jo langt fra et normalt barn! Han er et ualmindeligt specielt og meget velbegavet barn, som er utroligt dygtig til at få tænder.

Til gengæld vil jeg straks tage den lille, nye tand til indtægt for, at han havde en ordentlig omgang utrøstelig gråd på 35-40 minutter da jeg skulle passe ham i lørdags (det lille skind).

Altså er mine evner som passefaster stadig uantastede! ;)

02 oktober, 2006 15:34  
Anonymous Anonym skrev...

Æhm... forresten er det med at få tænder jo ikke det eneste, han er dygtig til.

Hen er også utroligt dygtig til at savle... og øh... han var også ret så begejstret for sit eget spejlbillede i lørdags... og vi ved jo alle sammen, hvilken del af kroppen mennesker i Viktos alder bruger til at udforske verden med, så øh... måske ville det ikke være helt dumt at få pudset spejlet i gangen indenfor den nærmeste fremtid ;)

02 oktober, 2006 15:37  
Blogger Mette skrev...

Vi skal hilse fra Viktor V. og sige at du hans absolut yndlingspassefaster, og at han håber du tør passe igen, selvom han ikke helt kan love at lade være med at pive...

02 oktober, 2006 21:02  
Blogger Farfar skrev...

Altså, Jacob og Rikke fik også deres første tænder i undermunden og faktisk tror jeg ikke det er særlig usædvanligt, men sød er han som han smiler til fotografen, og jeg glæder mig til at se hans første tand

09 oktober, 2006 18:58  
Blogger Jacob S skrev...

En af de fantastiske ting ved at udgive ting på nettet, er at man ikke får lov til at tage fejl særlig længe ad gangen. Og i den sidste uge har jeg måttet høre meget for det med over- og undermunden. Så lige for at få det slået fast: det er helt normalt at få tænder først i undermunden, og ikke i overmunden som undertegnede troede.

Men så er der heldigvis en masse andre måder han er helt usædvanlig på - for eksempel er han helt usædvanligt sød ;-)

10 oktober, 2006 09:46  
Anonymous Anonym skrev...

En anden ting man lærer om nettet er, ar det er helt utroligt, hvad stolte (bedste-)forældre stadig kan huske efter hhv. 29 og 31 år ;)

11 oktober, 2006 08:27  

Tilføj en kommentar

<< Home