fredag, september 01, 2006

Viktor på damebesøg

Der kan meget let blive lidt kedeligt i lejligheden i Baldersgade, især når vejret ikke egner sig til picnic på Assistens eller en tur ned i gården. Så derfor pakkede vi to mænd pusletasken, og trillede med ringbanen ud for at besøge de to damer i Valby. De omtalte damer er naturligvis Viktors grandkusine Selma og hendes mor Gitte. Sidst Viktor så dem var for øvrigt til grandfætter/-kusinetræf hos faster Rikke.

Det var rigtig sjovt at besøge Selma. Først og fremmest havde hun en masse legetøj som Viktor aldrig havde set før, og ergo var vanvittigt meget mere interessant end hans eget. Men da hun vågnede fra sin middagslur var hans begejstring slet ikke til at styre. Og som en rigtig gentleman-fætter aede han sin kusine ganske blidt, i stedet for fx at baske hende med sine møllevingearme eller rive hende med sine leopardkløer.

De unge mennesker nu om dage har jo en tætpakket kalender, så desværre måtte visitten afsluttes alt for tidligt. Så Selma og Viktor (og Gitte og Far) aftalte at de snart måtte ses igen, så de to små kunne lære hinanden bedre at kende, og de to barslende kunne udveksle flere ammmestuehistorier og tips om den københavnske musikscene.

1 Kommentarer:

Anonymous Anonym skrev...

Sikke et kønt par :)

04 september, 2006 22:44  

Send en kommentar

<< Home