lørdag, august 26, 2006

Barnevogn - nu med siddeplads

Som flittige læsere vil vide, er Viktor blevet rigtig dygtig til at sidde. Både på gulvet og i sin høje stol, og hvorfor stoppe der? Derfor investerede vi forleden,da vi alligevel var draget på udflugt til børnefamiliernes indkøbs-Mekka Babysam, i en sikkerhedssele til hans barnevogn.

Jeg vil undlade at kaste mig ud i en længere redegørelse om sikkerheds- og fastspændningsprincipperne bag selen og nøjes med at fortælle at den forhindrer vores lille guldklump i at kravle ud af vognen, hvad han ellers rigtig godt kunne tænke sig.

Det væsentlige er at Viktor nu ikke længere bare ligger og kigger op i himlen når han bliver transporteret, men i stedet kan sidde op og observere alle de spændende ting der foregår omkring ham. Og når man er et halvt år gammel og først lige har lært at sidde, så er selv en tur i Føtex som en lille fest.

Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme at han (naturligvis) ser utrolig nuser ud som han sidder der i med sele, solhat og bidering.

0 Kommentarer:

Tilføj en kommentar

<< Home