torsdag, juli 27, 2006

Tur til krattet


Hip hurra, for i tirsdags var det mormors fødselsdag. Viktor ser alt for sjældent familien på sin mødrene side, da de bor langt væk.
Så den lille, blege københavnerdreng glædede sig til bondegårdsferien. Han fik da også både hilst på hunden, katten, haletudserne og naboens køer ("hej, fru ko"). Og så mormor & morfar, selvfølgelig, som fandt en spændende kasse med kulørte legedimser frem. Selve mængden af dimser var tilsyneladende det mest fantastiske - så det var svært at vælge hvad der skulle i munden. Det var sol, sommer og ren idyl på plænen, og i egekrattet, hvor vi plukkede blåbær som supplement til en af de utrolige mængder desserter og kager der blev fortæret i løbet af de par dage vi var der...mmm...
Viktor foretrak dog en klassiker: risgrød med pære.

1 Kommentarer:

Anonymous Anonym skrev...

Ja, det er jo på sin vis uforsvarligt af morforældrene, at de på den måde bare flytter til Sjælland og således berøver Viktor muligheden for at komme på bondegårdsferie (alle ved jo, at der ikke findes køer på Sjælland) ;)

Men det giver selvfølgelig noget mere kvalitetstid med bedsteforældrene, og nu *har* han trods alt set en ko (i virkeligheden)...

27 juli, 2006 10:51  

Tilføj en kommentar

<< Home