lørdag, juli 08, 2006

Babysprog - hot eller not?

Min kære lillesøster ved en skrækkelig masse om sprogudvikling, sikker fra sin uddannelse til tegnsprogstolk. Hun har ved flere lejligheder gjort os klogere på Viktors udvikling, og denne guldgrube af viden vil jeg gerne dele med jer læsere. Det meste er gengivet fra hukommelsen, men jeg er sikker på at jeg nok skal blive irettesat hvis min forklaring er unøjagtig eller forkert. Denne uges tema: Babysprog - hot eller not?

Hvad er der egenltig med babysprog, dette særlige sprog, der sært nok ikke tales af babyer, men af voksne mennesker. Man taler det ved at sige "gaa", "gyy" og "gøø", mens man temmelig sandsynligt laver fjollede grimasser. En anden variant er at tage almindelige, danske ord og udtale dem som om at de var vasket i Bamseline, kørt gennem et Barbie-filter og stoppet ind i en teddy-bjørn.

Det er ikke et smukt sprog, og det er nok det sprog i verden der har flest direkte modstandere. Og lad os se det i øjnene - det er en lille smule ynkeligt at se, uddannede, voksne mennesker stå bøjet over en barnevogn og sige "Er vi sårn en sysser liller skatselatser var?" Men det store spørgsmål er: har det nogen egentlig betydning for barnets sproglige udvikling?

Rikke fortalte for nogle måneder tilbage, jeg tror endda det var før Viktor blev født, at der globalt set findes tre strategier mht. babysprog:
1. Man taler "babysprog" til barnet.
2. Man taler "voksensprog" til barnet.
3. Man taler slet ikke direkte til barnet før det lærer at tale.
Pudsigt nok skulle børn lære at tale nogenlunde lige hurtigt, uafhængigt af den fremherskende sprogstrategi. Det vil sige, at man så bør vælge strategi efter hvordan man gerne vil have det, mens barnet lærer at tale.

For nyligt sendte hun mig imidlertid et link, til noget de flinke folk på ci-info.dk (information om implantation af "kunstige ører") har skrevet. Jeg citerer:

"De samspil, hvor der indgår gensidig imitation er ligeledes vigtige. Barnet lærer sig sprog ved at efterligne, så denne evne gælder det om at støtte". kilde: ci-inof.dk

Det vil sige, at det babysprog, hvor man siger "gaa" fordi barnet lige sagde "gaa", altså godt kan have en betydning for den sproglige udvikling. Når man imiterer barnet stimulerer man barnets evne til at imitere. Der ser dog ikke ud til at være nogen særlig gavn af "Bamseline-sproget". Konklusion: "gaa", "gyy" og "gøø" er hot, "pussernusserlillerskatterbasser" er not - men det kan være utrolig svært at lade være - trust me ;-) (Så det gør ikke noget).

Jeg tjekkede også lige deres udviklingsplan, og jeg kan se at Viktor følger planen til punkt og prikke, da han netop i dag er begyndt at sige "em" og "be" - jeg behøver vel ikke at fortælle jer hvor stolte forældrene er? Han er også begyndt at sige "brbrbrbrbr" ned i sin grød - med fantastiske grødsprøjt til følge. A propos grød, så lovede Mette jer jo et billede af Viktor der helt selv spiser grød. Det skal i selvfølgelig ikke snydes for.

Det var nok for dette sprogtema. Andre temaer vi har på plakaten er "Rap - bøllesprog eller subversivt potentiale?", "Hvordan lærer du dit barn at sige 'far'?" og "Hvad skal vi egentlig med stumme h'er?". Forslag til andre sprogtemaer modtages gerne :-)

3 Kommentarer:

Blogger Mette skrev...

Nu har jeg en utrolig livsklog læge, som er så optaget af at foredrage om alt fra fårs intelligens til børneopdragelse, at han tit glemmer at få sendt blodprøver o.lign. En af hans sidste guldkorn drejede sig om at de små krukkers ører bedre kan opfange et højere toneleje...så måske HAR bamselamselinesproget en funktion!?
I øvrigt lærte jeg på kurset 'sprogtilegnelse' på indvandrerlæreruddannelsen at det ikke nytter at korrekse barnet. Så jeg vil undlade at forklare ham at det er 'mor' han prøver at sige, når han siger 'muaaah' ;-)

08 juli, 2006 23:18  
Anonymous Anonym skrev...

Næh... tænk, at jeg (som evigt-to-år-bagude lillesøster) skulle opleve at være belærende inspirationskilde for min superkloge og evigt-to-år-forude storebror ;)

Ja, så må jeg jo hellere skynde mig at rette dig, før jeg får læst hele indlægget og glemmer, hvad det var, jeg ville sige.

De tre kategorier af sprogindlæring jeg snakkede om (tror, det må have været i slutningen af 2005, da vi stadig modtog undervisning og tolkede et bånd af vores lokale lingvist Jette Kristoffersen) var nogle helt andre:

1. "Vores" model: At snakke til og med barnet og opmuntre det til at prøve selv på dets eget præmisser

2. Decideret undervisning: I visse kulturer er der høj status i at have et godt sprog, så børnene modtager målrettet sprogundervisning af voksne helt fra babystadiet.

3. Børnene lærer at tale af de andre børn. Forældrene blander sig kun i den sproglige opdragelse ved at straffe børnene, hvis de laver fejl!

Jeg håber ikke version 3 er alt for udbredt, for som Jacob skrev lærer børnene ganske rigtigt at tale lige hurtigt uanset metoden, og det er bare et spørgsmål om, hvordan de skal have det undervejs.

09 juli, 2006 11:45  
Anonymous Anonym skrev...

Nu hvor jeg har overstået den belærende del kan jeg jo passende komme med et par kommentarer mere:

a. Det er en utroligt underholdende beskrivelse af babysprog, du har lavet, Jacob :D

b. Efter "Hvordan lærer du dit barn at sige 'far'"-temaet kan du overveje temaet "Hvorfor lærte jeg ham dog at sige 'far'!?!" - evt. skal du vente, til det er lykkedes dig og du indser, at du i et godt stykke tid er den eneste, han kan kalde på om natten, når han vågner ;P

c. Mette: Det er vel også fint nok, så længe han siger: 'muaaah', men i det øjeblik han begynder at sige: 'MuaHAHAHAHAAAA!' burde du nok overveje at ændre dine opdragelsesmetoder og i øvrigt lige holde ekstra øje med, om hans storkebid pludselig ligner tre 6-taller ;)

d. Det med det højere toneleje burde vel også betyde, at de små pus er bedre til at høre efter mor end efter far. Mit råd er: Nyd det så længe det varer. Lige pludselig en dag hører de slet ikke efter nogen af jer.

09 juli, 2006 11:51  

Tilføj en kommentar

<< Home