mandag, juli 31, 2006

Viktor får sygesikringsbevis

To dage efter Viktor officielt havde fået sit navn (se nedenfor) dumpede hans helt eget sygesikringsbevis ind af brevsprækken. Viktor "får eget sygesikringsbevis, men er ikke selvsrændigt sikret", som det står i det gule følgebrev. Så kortet har vidst mest praktisk betydning, hvis nu Viktor skulle finde på at gå alene til lægen, eller så'nået ;-)

Min yndlingsting ved det nye bevis er, at det "bedes underskrevet i feltet på bagsiden". Jeg var lige ved at anbringe Viktor i hans Tripp Trapp stol (som han kan sidde i nu!) med sygesikringsbevis og sprittusch, da jeg måtte konstatere at de vakse folk på kommunen havde taget højde for denne iver. Under "Børn under 16 år (Viktor)" skriver de: "Når barnet kan skrive sit navn, bør barnet underskrive sygesikringsbeviset i feltet på bagsiden". Så nu går jeg og bryder min hjerne med spørgsmålet om hvorvidt Viktors ikke særlig strukturerede streger og krydser kan gå som "skrive sit navn".

Der ud over er der sket en masse andre ting siden sidst: Han har nu tre gange siddet i sin Tripp Trapp stol, han har selv vendt sig om på maven, og han har været til lægen og er blevet vaccineret og målt. Og det er med stolthed at jeg kan præsentere Viktors mål, her knap en uge før hans 6 måneders fødselsdag :72,5 cm høj og 9,3 kg tung!

Og skal vi så ikke lige slutte af med et billede? Det er taget af Randis kæreste Anders, der måske burde slå sig ned som babyfotograf?

NOTE: Den lille sprællert STÅR rent faktisk på billedet... næsten selv ;-)

Kommentar fra Blogger Mette, den 01 august, 2006 13:09  

Praktisk betydning?
Er du da tosset! Hvis ikke Viktor havde sit eget sygesikringsbevis, hvordan skulle han så kunne bevise, at han er gammel nok til at komme ind på juicebarer og babycafeer?!?

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 01 august, 2006 15:23  

torsdag, juli 27, 2006

Så fik han et navn

Der er rigtig mange der har spurgt, - flere gange (eftersom vi har vævet i svaret), så jeg vil lige svare på to ting her på bloggen:

Nej, Viktor skal nok ikke døbes. Jacob er ikke selv hverken døbt eller konfirmeret, så det passede som udgangspunkt ham bedst sådan. Jeg ville egentlig gerne have at han var med i folkekirkeklubben, men det bliver man ikke uden en masse dåbshurlumhej... så jeg dropper nok også ideen.

Inden man bliver ½ år skal man til gengæld have et navn. Sådan rigtigt.
Viktors forældre er som alid hurtigt ude, så allerede i går, 10 dage før deadline, fik han officielt papir på at han ikke bare hedder lillemanden, skatten, grynet, Viktorman (udtalt på jamaikansk), savlegøj eller alt-muligt-andet-gøj, men

Viktor Valentin Holten-Sørensen.

Så er det på plads, under hensyntagen til rytme, samt begge forældres familie/slægtsnavne:
Jeg har to efternavne: Holten (fra min mor) og Haagerup (fra min far), og Jacob et: Sørensen (fra faren).
Når Sørensen også skulle være med, ville det blive for mange efternavne med et Haagerup. Til gengæld har Viktor så fået "Valentin" som mellemnavn. Det har mange af Haagerup-mændende (inkl. min far) heddet...vistnok siden Viktors tipoldefar...og så synes vi også det er pænt. Holten er kortere, og går bedre sammen med andet, trestavelses efternavn.
"-Sen"-navne lyder bedst til sidst i navne, så dér står Sørensen. Da det lynhurtligt bare blev til Viktor Sørensen hos forsikring, læge etc, blev bindestregen indført. Der er således tale om et efternavn: Holten-Sørensen.
Ifølge den nye, liberale navnelov kan Viktor så selv gøre med det hvad han vil, når han bliver ældre...

Sådan! :-)

...og så følger der et billede med, fordi det er for kedeligt uden...

Tur til krattet


Hip hurra, for i tirsdags var det mormors fødselsdag. Viktor ser alt for sjældent familien på sin mødrene side, da de bor langt væk.
Så den lille, blege københavnerdreng glædede sig til bondegårdsferien. Han fik da også både hilst på hunden, katten, haletudserne og naboens køer ("hej, fru ko"). Og så mormor & morfar, selvfølgelig, som fandt en spændende kasse med kulørte legedimser frem. Selve mængden af dimser var tilsyneladende det mest fantastiske - så det var svært at vælge hvad der skulle i munden. Det var sol, sommer og ren idyl på plænen, og i egekrattet, hvor vi plukkede blåbær som supplement til en af de utrolige mængder desserter og kager der blev fortæret i løbet af de par dage vi var der...mmm...
Viktor foretrak dog en klassiker: risgrød med pære.

Ja, det er jo på sin vis uforsvarligt af morforældrene, at de på den måde bare flytter til Sjælland og således berøver Viktor muligheden for at komme på bondegårdsferie (alle ved jo, at der ikke findes køer på Sjælland) ;)

Men det giver selvfølgelig noget mere kvalitetstid med bedsteforældrene, og nu *har* han trods alt set en ko (i virkeligheden)...

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 27 juli, 2006 10:51  

mandag, juli 24, 2006

Grandfætter/-kusinetræf

I lørdags havde faster rikke invitreret til grandfætter/-kusinetræf, det vil sige et træf for hendes fætre og kusiner på mødrene side, deres kærester/ægtefæller, samt deres børn, grand'erne, hvem der var tre af: grandfætter Tobias, grandkusine Selma og selvfølgelig Viktor. Kun kusine linda, Kenneth og grandkusine Cecilie måtte melde afbud, da de stod i byggerod op til armhulerne.

Træffets absolutte opmærksomhedscentrum var naturligvis de tre grand'er, som på billedet ses sammen med deres fædre. Stor ros herfra til Janni, Mikkel og Rikke for ikke at virke synderligt plagede af al babysnakken?

Faster Rikke havde tryllet et dejligt arrangement sammen, og trakterede med både jordbær, melon og kirsebær friske fra træet, samt majssuppe og jorbærtærte til dessert - MMMM :D Da Viktor på ingen måde skulle stå tilbage for Tobias fik han lov til at spise både honningmelon, vandmelon og ost. Vandmelonen var et kæmpe hit, men hvem ville ikke gå grassat over et stykke vandmelon der er dobbelt så stort som ens hoved?

Gitte påtog sig, på fætter Dennis' vegne, at holde det næste træf. Og der skal ikke gå for lang tid - Viktor glæder sig rigtig meget til at se Selma og Tobias igen :-)

Rigtig godt billede af Lillemanden og Kæmpemelonen :)

I øvrigt er det langt mere interessant at blive udsat for andre menneskers babysnak, når bare man er blodsbeslægtet med ungerne. Det gør dem jo - ganske objektivt betragtet, naturligvis! - til de dejligste og mest interessante babyer i hele verden.

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 24 juli, 2006 14:15  

lørdag, juli 15, 2006

Viktor opdager ny sø

På vores sidste tur til Sverige gjorde Viktor en sensationel geografisk opdagelse. Ved hjælp af et hemmeligt, gammelt kort, som vi havde opstøvet hos en indfødt stamme, fandt han en hidtil ubeskrevet skovsø!

Den nyopdagede sø ligger 45 minutters barnevognskørsel fra det lille, røde hus, og er blevet navngivet Viktorsøen - ikke at forveksle med Viktoriasøen ;-)

Det var da et 1. KLASSES foto...
Super idyl...
Smil fra K

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 19 juli, 2006 23:00  

fredag, juli 14, 2006

And og mand imellem

Hvor er anden?

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 17 juli, 2006 21:59  

Det er da den de kigger på - så den er bag mændende.

Og faktisk var det ikke bare en and, men også 6 ællinger :-)

Kommentar fra Blogger Jacob S, den 20 juli, 2006 23:11  

Et par billeder



bare fordi de er nuser

mandag, juli 10, 2006

Eksistentielle spørgsmål

Hvilken relevans har privatiseringstesen og data fra RAMP undersøgelsen, når Viktor er ved at lære at spise mos...?

Æhm... hvis du vil starte en debat (eller bare give en lille smule mening), så må du nok uddybe emnet en liiille smule mere... ;)

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 10 juli, 2006 19:47  

Pointen var netop at det virker utroligt irrelevant at uddybe ovenstående bla bla, som er aldeles overskygget af det fantastiske ved at Viktor nu spiser kartoffelmos...og snart alt muligt andet. Så jeg vil spare dig ;-)

Kommentar fra Blogger Mette, den 10 juli, 2006 22:09  

Årh-årh!
Du kan da ikke bare sådan pirre miin nysgerrighed ved at slynge om dig med nye, fine fremmedord og så bagefter nægte at uddybe dem... ;p

Men selvfølgelig er det et fantastisk under på linje med kronprinseparrets bryllup, at Viktor er ved at lære at spise kartoffelmos. Jeg glæder mig allerede til han kommer herover den 22. og sprøjter min lejlighed til... måske kan det bruges som undskyldning for, at jeg ikke behøver gøre rent før I kommer...? ;)

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 10 juli, 2006 23:29  

Jeg er helt enig Mette, de har ingen relevans der overhovedet kan sammenlignes.
Se forresten Storm P´s vagabonder der taler om verdenssituationen.

Kommentar fra Blogger Farfar, den 13 juli, 2006 00:29  

lørdag, juli 08, 2006

Babysprog - hot eller not?

Min kære lillesøster ved en skrækkelig masse om sprogudvikling, sikker fra sin uddannelse til tegnsprogstolk. Hun har ved flere lejligheder gjort os klogere på Viktors udvikling, og denne guldgrube af viden vil jeg gerne dele med jer læsere. Det meste er gengivet fra hukommelsen, men jeg er sikker på at jeg nok skal blive irettesat hvis min forklaring er unøjagtig eller forkert. Denne uges tema: Babysprog - hot eller not?

Hvad er der egenltig med babysprog, dette særlige sprog, der sært nok ikke tales af babyer, men af voksne mennesker. Man taler det ved at sige "gaa", "gyy" og "gøø", mens man temmelig sandsynligt laver fjollede grimasser. En anden variant er at tage almindelige, danske ord og udtale dem som om at de var vasket i Bamseline, kørt gennem et Barbie-filter og stoppet ind i en teddy-bjørn.

Det er ikke et smukt sprog, og det er nok det sprog i verden der har flest direkte modstandere. Og lad os se det i øjnene - det er en lille smule ynkeligt at se, uddannede, voksne mennesker stå bøjet over en barnevogn og sige "Er vi sårn en sysser liller skatselatser var?" Men det store spørgsmål er: har det nogen egentlig betydning for barnets sproglige udvikling?

Rikke fortalte for nogle måneder tilbage, jeg tror endda det var før Viktor blev født, at der globalt set findes tre strategier mht. babysprog:
1. Man taler "babysprog" til barnet.
2. Man taler "voksensprog" til barnet.
3. Man taler slet ikke direkte til barnet før det lærer at tale.
Pudsigt nok skulle børn lære at tale nogenlunde lige hurtigt, uafhængigt af den fremherskende sprogstrategi. Det vil sige, at man så bør vælge strategi efter hvordan man gerne vil have det, mens barnet lærer at tale.

For nyligt sendte hun mig imidlertid et link, til noget de flinke folk på ci-info.dk (information om implantation af "kunstige ører") har skrevet. Jeg citerer:

"De samspil, hvor der indgår gensidig imitation er ligeledes vigtige. Barnet lærer sig sprog ved at efterligne, så denne evne gælder det om at støtte". kilde: ci-inof.dk

Det vil sige, at det babysprog, hvor man siger "gaa" fordi barnet lige sagde "gaa", altså godt kan have en betydning for den sproglige udvikling. Når man imiterer barnet stimulerer man barnets evne til at imitere. Der ser dog ikke ud til at være nogen særlig gavn af "Bamseline-sproget". Konklusion: "gaa", "gyy" og "gøø" er hot, "pussernusserlillerskatterbasser" er not - men det kan være utrolig svært at lade være - trust me ;-) (Så det gør ikke noget).

Jeg tjekkede også lige deres udviklingsplan, og jeg kan se at Viktor følger planen til punkt og prikke, da han netop i dag er begyndt at sige "em" og "be" - jeg behøver vel ikke at fortælle jer hvor stolte forældrene er? Han er også begyndt at sige "brbrbrbrbr" ned i sin grød - med fantastiske grødsprøjt til følge. A propos grød, så lovede Mette jer jo et billede af Viktor der helt selv spiser grød. Det skal i selvfølgelig ikke snydes for.

Det var nok for dette sprogtema. Andre temaer vi har på plakaten er "Rap - bøllesprog eller subversivt potentiale?", "Hvordan lærer du dit barn at sige 'far'?" og "Hvad skal vi egentlig med stumme h'er?". Forslag til andre sprogtemaer modtages gerne :-)

Nu har jeg en utrolig livsklog læge, som er så optaget af at foredrage om alt fra fårs intelligens til børneopdragelse, at han tit glemmer at få sendt blodprøver o.lign. En af hans sidste guldkorn drejede sig om at de små krukkers ører bedre kan opfange et højere toneleje...så måske HAR bamselamselinesproget en funktion!?
I øvrigt lærte jeg på kurset 'sprogtilegnelse' på indvandrerlæreruddannelsen at det ikke nytter at korrekse barnet. Så jeg vil undlade at forklare ham at det er 'mor' han prøver at sige, når han siger 'muaaah' ;-)

Kommentar fra Blogger Mette, den 08 juli, 2006 23:18  

Næh... tænk, at jeg (som evigt-to-år-bagude lillesøster) skulle opleve at være belærende inspirationskilde for min superkloge og evigt-to-år-forude storebror ;)

Ja, så må jeg jo hellere skynde mig at rette dig, før jeg får læst hele indlægget og glemmer, hvad det var, jeg ville sige.

De tre kategorier af sprogindlæring jeg snakkede om (tror, det må have været i slutningen af 2005, da vi stadig modtog undervisning og tolkede et bånd af vores lokale lingvist Jette Kristoffersen) var nogle helt andre:

1. "Vores" model: At snakke til og med barnet og opmuntre det til at prøve selv på dets eget præmisser

2. Decideret undervisning: I visse kulturer er der høj status i at have et godt sprog, så børnene modtager målrettet sprogundervisning af voksne helt fra babystadiet.

3. Børnene lærer at tale af de andre børn. Forældrene blander sig kun i den sproglige opdragelse ved at straffe børnene, hvis de laver fejl!

Jeg håber ikke version 3 er alt for udbredt, for som Jacob skrev lærer børnene ganske rigtigt at tale lige hurtigt uanset metoden, og det er bare et spørgsmål om, hvordan de skal have det undervejs.

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 09 juli, 2006 11:45  

Nu hvor jeg har overstået den belærende del kan jeg jo passende komme med et par kommentarer mere:

a. Det er en utroligt underholdende beskrivelse af babysprog, du har lavet, Jacob :D

b. Efter "Hvordan lærer du dit barn at sige 'far'"-temaet kan du overveje temaet "Hvorfor lærte jeg ham dog at sige 'far'!?!" - evt. skal du vente, til det er lykkedes dig og du indser, at du i et godt stykke tid er den eneste, han kan kalde på om natten, når han vågner ;P

c. Mette: Det er vel også fint nok, så længe han siger: 'muaaah', men i det øjeblik han begynder at sige: 'MuaHAHAHAHAAAA!' burde du nok overveje at ændre dine opdragelsesmetoder og i øvrigt lige holde ekstra øje med, om hans storkebid pludselig ligner tre 6-taller ;)

d. Det med det højere toneleje burde vel også betyde, at de små pus er bedre til at høre efter mor end efter far. Mit råd er: Nyd det så længe det varer. Lige pludselig en dag hører de slet ikke efter nogen af jer.

Kommentar fra Anonymous Anonym, den 09 juli, 2006 11:51