torsdag, april 13, 2006

Første tur i ZOO

Vi når desværre ikke altid(?!) at få dokumenteret alle Viktors oplevelser umiddelbart efter han har haft dem. Men det er jo ikke oplevelsens skyld, og det ville derfor være synd og skam om den ikke blev bloggte, bare fordi vi har været nogle sløve bananer. Derfor præsenterer vi stolt: Viktors første tur i ZOO.

Forældrelivet byder heldigvis ikke kun på lange skrigeture og natlige bleskift. Nej, der følger skam også privillegier med. Og et af dem kunne vi benytte os af for første gang, da Zoo-banden bestående af Viktor, Faster Rikke, Mette og undertegnede, indfandt sig på Valby Bakke. For første gang kunne vi trille ind af indgangen mærket "Årskort - barnevogne". Faster Rikke måtte dog omkring den ordinære indgang, da hun ike har årskort. Og til 350 kroner er det heller ikke en helt lille udskrivning. Men, som jeg sagde, så går pengene til mad. Til dyrene. Og, som jeg kom til at tænke på senere, måske også en enkelt Elefant til dyrepasserne. I hvert fald forestiler jeg mig at den gamle have og det gamle bryggeri har haft et fortræffeligt samarbejde.

Selv om det var forår (jf. kalenderen i hvert fald), solskin og søndag, var der mærkværdigvis rigtig mange der havde valgt at læggge vejen forbi Zoo. Men mon ikke det skyldes den nye isbjørn, og den ih-så-nuser lille (350 kg) elefantunge der var født kort tid inden? Isbjørnen gjorde i hvert fald sit for at leve op til headliner-æren; den svømmede rask omkring i sit isvand, og hoppede op ad muren mod publikum. Òm alt det hopperi var naturlig nyshrrighed eller et stress-symptom var nu ikke lige til at sige. Men fint så det ud.

Det store højdepunkt for Viktor var nok turen på det nye cafeteria, Provianten, som har fået en gevaldig ansigtsløftning i forhold til den gamel fængselskantine der plejede at holde til i lokalerne. Her fik han nemlig noget at spise, efter at have sovet forbi alle dyrene. Og da han, efter maden, blev en smule utilfreds, viste Faster Rikke sit naturtalent for yngelpleje ved med sikker hånd at lulle den lille trygt i søvn igen.

Et lille tip til de ammende: Der er, i Provianten, blevet indrettet en lille ammestue med mikro-ovn, og kort til puslerummet. Så her er endnu et kryds til bykortet over mulige pitstops.

Efter Provianten nåede vi en lille tur ned omkring elefantungen, der viste sig knapt så medieegnet som isbjørnen. Den lå og sov sødt, men ganske ufotogent, halvt begravet i halmen ved siden af sin mor. Og efter smut forbi løveungerne begyndte både vejret og vi at blive en smule trætte. Så vi måtte sige farvel til dyreunger, og Faster Rikke måtte sige farvel til vores lille unge. Men jeg tror ikke det er sidste gang Faster har været i Zoo med Viktor.

0 Kommentarer:

Tilføj en kommentar

<< Home