lørdag, februar 18, 2006

En yderst selskabelig dag

I dag, lørdag, havde Viktor den nok mest selskabelige dag, siden han kom hjem fra hospitalet. Og det på trods af at han havde takket nej til faster Mettes fødeslsdag, da han (og hans forældre) endnu ikke har samlet mod til at gøre turen til Espergærde.

Om eftermiddagen kom morfar Thorkild, faster Janne, onkel Christian og de tre kusiner Katja, Sandra og Diana (billedet til venstre) til te. Der var skarp konkurrence kusinerne imellem om at holde lille Viktor, og et skarpt øje for uretfærdigt ulige fordeling af holdetid i de andres favør. Jeg er sikker på at han er blevet a'et mindst 100 gram ned i vægt af de tre søstre.

Efter en tår mælk og en lille lur tog Viktor så ud på sit første visit. Visitanter har han efterhånden haft mange af, men det var første gang han selv drog ud i verden på besøg. Målet var den legandariske "Madklub" hos Ingrid, skråt over gården. Madklubben blev indstiftet i de gode gamle dage, da Mette som barn boede i Baldershus. Mettes forældre, Viktors bedsteforældre, deltog dengang i madklubben, og det var derfor en 3. generations "madklubber" der blev introduceret i det kulinariske fællesskab (billedet til højre). Efter en dejlig middag og en Irish Coffee til far, måtte Viktor imidlertid give op over for den megen stimulus, og transporteres hjem til sin egen lejlighed. Her skulle der heldigvis ikke mere til end en tår mælk og en lur før han havde fået fordøjet aftenens indtryk, og kunne slappe af med... gæt selv: en tår mælk og en lur.

2 Kommentarer:

Anonymous Anonym skrev...

Nu begynder det at blive svært sådan med morfar og farfar ik´? Måske skulle jeg kaldes morfarfar?

Kærlig hilsen
Thorkild

19 februar, 2006 12:28  
Anonymous Anonym skrev...

...eller bare 'bedstefar' ;)

20 februar, 2006 16:42  

Tilføj en kommentar

<< Home